Viden
Integration og beskæftigelse
Rapporter, analyser og erfaringer fra KVINFO
Seneste resultater af KVINFOs mentorindsats
Siden 2021 er 74 % af de deltagende mentees kommet i job eller uddannelse.
Læs de seneste resultater fra KVINFOs Mentornetværk her.
Negativ social kontrol og beskæftigelse
Beskæftigelse kan forhindre negativ social kontrol, og kontrollen forhindrer sjældent mennesker i at komme i arbejde.
Læs KVINFOs rapport om negativ social kontrol og beskæftigelse på dette link.
Barrierer og potentialer for beskæftigelse
Rapporten Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked samler og analyserer forskningsresultater på integrationsområdet. Rapporten er udgivet af KVINFO i 2021.
Læs rapporten her.
Flere i job – analyse af KVINFOs direktør Henriette Laursen
Hvis vi vil have ligestilling i Danmark, er det fuldstændig afgørende, at flere minoritetsetniske kvinder får fodfæste på det danske arbejdsmarked. For arbejde er vejen til økonomisk uafhængighed, selvbestemmelse, fællesskab og ikke mindst anerkendelse fra resten af samfundet,
Læs Henriette Laursens analyse her.
Erfaringskatalog
Der er et stort potentiale i mentoring, når det handler om at styrke beskæftigelsen hos kvinder med minoritetsetnisk baggrund. Det er en af konklusionerne i et erfaringskatalog, som blev til i et 16 måneders videns- og erfaringsprojekt finansieret af Nordisk Råd.
Læs erfaringskataloget her
Mentoring for migranter i de nordiske lande
En undersøgelse af tre mentorprogrammer i Norge, Finland og Danmark
Læs undersøgelsen her
Kvinder med ikke-vestlig baggrund på det danske arbejdsmarked
Kvinder fra ikke-vestlige lande er mindre repræsenteret på det danske arbejdsmarked end mænd fra ikke-vestlige lande samt mænd og kvinder med dansk oprindelse. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer. I forhold til kvinder med dansk baggrund, hvis beskæftigelsesfrekvens ligger omkring 76% og mænd med ikke-vestlig baggrund, hvis beskæftigelsesfrekvens i 2025 lå på 60%, ligger beskæftigelsesfrekvensen for kvinder fra ikke-vestlige lande på 54%. Ikke-vestlige lande betegner her de såkaldte MENAPT-lande, dvs. lande i Mellemøsten, Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet.
Flere af kvinderne kommer i arbejde
Ifølge Integrationsbarometeret er andelen af kvinder med ikke-vestlig baggrund, som får arbejde, dog stigende og har været det de sidste ti år. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder med ikke-vestlig baggrund 35% mod 54% i 2025.
Udfordringer og forudsætninger
I rapporten Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked, som KVINFO udgav i 2021, fremgår det, at en række forskellige forhold som blandt andet køn, helbred, uddannelsesniveau og alder kan have betydning for, hvor let eller svært det er for ikke-vestlige kvinder at finde arbejde i Danmark. Find rapporten her.
Sprog og uddannelse
En væsentlig udfordring for en del kvinder med ikke-vestlig baggrund er danskkundskaber. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2024 oplever 27% af de ikke-vestlige indvandrere, som er ældre end 30 år og har opholdt sig mere end tre år i Danmark, at de har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer. Læs mere i Medborgerskabsundersøgelsen her.
Mangel på uddannelse gør det også vanskeligere at få et job. 39 procent af de kvinder med ikke-vestlig oprindelse, der opholder sig i Danmark og er mellem 25 og 64 år, mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse ligger på 21 procent. Disse tal er fra Danmarks Statistik 2019.
Dog viser tal fra Det Internationale Integrationsbarometer, at kvinder mellem 24 og 39 år fra MENAPT-landene, og som er indvandret som børn (0-12 år) i højere grad gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse i dag end tidligere. Antallet er steget fra 51 % i 2010 til 74 % i 2024. Andelen af etnisk danske kvinder i samme aldersgruppe med en erhvervskompetencegivende uddannelse er 81%. Se mere her.
Høj arbejdsmotivation
Selv om en række barrierer gør det vanskeligt for en del kvinder med minoritetsetnisk baggrund at komme i job, udgør de et stort potentiale. Først og fremmest er arbejdsmotivationen høj: 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, at det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Dette gælder i nogenlunde lige høj grad kvinder og mænd, viser en undersøgelse fra Als Research i 2019.
Langt størstedelen af personer med ikke-vestlig baggrund i Danmark, betragter det også som vigtigt, at ens ægtefælle har et arbejde. I Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2024 erklærer 84% af respondenterne sig helt enige i det, og 7% delvis enige. Find Integrationsbarometeret her.
Mentornetværk i udsatte bydele
Det store flertal af kvinder med minoritetsetnisk baggrund vil altså gerne have et job og tjene deres egne penge.
Det oplever vi også i KVINFOs mentornetværk, hvor vi har mere end 20 års erfaring med at arrangere mentorforløb for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund.
Siden 2017 har arbejdet især fokuseret på at støtte minoritetsetniske kvinder i boligsociale områder i deres bestræbelser på at få uddannelse og job.
Gennem frivillige mentorforløb får kvinderne udvidet deres netværk, så de kommer tættere på flere potentielle arbejdsgivere. Det er meget væsentligt her i Danmark, hvor mange jobs bliver besat gennem netværk i stedet for jobopslag.
Mentorforløbet giver samtidig kvinderne træning i sprog. Og de bliver udfordret i forhold til egne barrierer, så de bliver bedre til at se muligheder og tage initiativer.
