Digital hverdagssexisme

Sexisme og seksuel chikane er blevet en del af vores digitale hverdag. På sociale medier og i andre online fællesskaber oplever især mange kvinder og minoriteter en strøm af kommentarer, jokes og reaktioner, der bygger på kønsstereotyper og nedgørende forestillinger. 

Men hvad dækker begrebet digital hverdagssexisme egentlig over? Hvordan adskiller det sig fra andre former for chikane? Og hvorfor er det vigtigt at tale om digital hverdagssexisme i en tid, hvor meget af vores samfundsdebat foregår online? 

Det – og meget mere – kan du blive klogere på her.  

Sociale medier og den offentlige samtale 

Sociale medier har ændret den måde, vi taler sammen på – både som enkeltpersoner og som samfund. 

I Danmark har det skabt nye muligheder for at deltage i den offentlige debat, men også nye udfordringer. Næsten fire gange så mange borgere deltager i den offentlige debat digitalt end borgere, der deltager i debatter i fysiske rum. 

Online er hadefulde kommentarer og diskriminerende ytringer blevet mere almindelige, og det rammer især kvinder, kønsminoriteter og etniske minoriteter. For nogle betyder det, at de vælger helt at trække sig fra debatten.  

Kvinder føler sig i højere grad afskrækkede fra at deltage i debatten. Og det er med god grund, for faktisk er langt flere kvinder udsat for hadefulde angreb end mænd. Det viser rapporten Angreb og had i den offentlige debat på Facebook, baseret på 73 millioner Facebook-opslag og -kommentarer fra danske medie- og politikersider i perioden 2021-2024. 

Undersøgelsen viser, at kønsbaseret had i 73 procent af tilfældene rettes mod kvinder, 27 procent mod mænd og fem procent mod kønsminoriteter. Herudover estimerer rapporten, at 68 procent af angreb i den offentlige debat er skrevet af profiler med mandlige navne og kun 32 procent med kvindelige navne. 

En undersøgelse fra Amnesty viser, at næsten hver femte danske kvinde, der beskriver sig selv som ”moderat til aktiv internetbruger”, har oplevet chikane på nettet, og at 45 procent af disse oplevede, at chikanen havde sexistisk eller kvindefjendsk karakter. Mange kvinder rapporterede, at det havde alvorlige konsekvenser for deres mentale helbred – herunder lavere selvværd, stress og angst. 

Men sexisme i den digitale debat handler ikke kun om trusler og åbenlyse angreb. Den findes også i mere skjulte former – som hverdagssexisme. 

Et eksempel er hverdagssexisme – altså de små, ofte subtile former for sexisme, som mange oplever i hverdagen. Det kan være kommentarer, der bygger på stereotype forestillinger om køn, nedladende bemærkninger eller “jokes”, der virker uskyldige, men som alligevel rammer. På sociale medier kan det også være likes, emojis eller delinger, der understøtter sexistiske budskaber. 

Sexisme handler grundlæggende om at blive behandlet anderledes – og ofte dårligere – på grund af sit køn. Når det sker igen og igen, kan det skabe en følelse af, at man ikke hører til i debatten. 

Dryp-dryp effekten  

Ofte opfattes hverdagssexistiske handlinger som ubetydelige i sig selv, men de kan have store konsekvenser.  

Det kan på en måde sammenlignes med myggestik: Et enkelt myggestik er muligvis ikke så slemt. Men hvis du får rigtig mange myggestik, så bliver det problematisk.  

I forskningen anvendes begrebet dryp-dryp-effekten til at beskrive den måde, hvor små, men ofte forekommende sexistiske hændelser, der finder sted over en lang periode, til sidst bliver for meget. Hver for sig fremstår de små sexistiske handlinger eller udtryksformer måske harmløse, men sammenlagt kan de få konsekvenser. 

I digitale miljøer er likes, kommentarer og delinger med til at forstærke sexismens spredning og effekt. Digital hverdagssexisme spredes hurtigt og bredt. Den digitale spredning forstærker dryp-dryp-effekten på digitale platforme, fordi hverdagssexistisk indhold når ud til langt flere end i det fysiske rum. Og dermed eksponeres den enkelte deltager også i højere grad. 

Ny KVINFO-rapport  

I april 2025 udsendte KVINFO en rapport om digital hverdagssexisme. Rapporten tydeliggør, at hvis moderatorer alene ser (og reagerer) på digital hverdagssexistisme som isolerede tilfælde, så får man ikke greb om problemets karakter og kan ikke gribe passende ind. 

Fraværet af ansigt-til-ansigt-møder kan være med til at eskalere konflikter – og samtidig give en minimal følelse af forpligtelse og ansvar over for dem, man deler et online rum med. Dette kan forstærke den digitale hverdagssexisme, når man ikke kan se og mærke hinanden. 

Hverdagssexismen er indlejret i vores sprog, kultur og normer. Sproget er centralt i forhold til hverdagssexisme og digital hverdagssexisme, da sproget ikke alene afspejler verden, men også i en digital sammenhæng konstant er med til at skabe den verden, vi lever og interagerer i.  

Moderation kan derfor også skabe forandringer i forhold til digital hverdagssexisme. Ud over at moderere debatter og moderere tonen kan moderationen sætte en ny standard for en sproglig kultur uden sexisme. For at kunne lykkes kræver det viden om hverdagssexisme og de rette redskaber. 

Den digitale sexismetrekant 

KVINFOs rapport om digital hverdagssexisme, der blev lavet sammen med Analyse & Tal og med støtte fra Trygfonden, undersøgte, hvordan man kan forebygge og håndtere den sexistiske tone i onlinedebatter. På baggrund af indsigter fra projektet udviklede man en sexismetrekant, som alene relaterer sig til det digitale rum. 

Den tager udgangspunkt i den oprindelige sexismetrekant udviklet af Everyday Sexism Project Danmark, som primært illustrerer den sexisme, der forekommer i et fysisk rum, gennem verbale eller fysiske krænkelser. Den berører kun delvist det digitale. 

I den digitale sexismetrekant spiller nogle andre forhold ind, som er særlige for det digitale rum. De fysiske rum er let afgrænselige, her kan man i højere grad se eller fornemme hvor afgrænsningerne går. 

Det er ikke tilfældet med de digitale miljøer, hvor der også er andre forstærkende faktorer såsom likes, kommentarer eller delinger. Det har den effekt, at (hverdags)sexismen kan virke allestedsnærværende. 

I det digitale rum antager sexisme altså andre og nye former i forhold til det fysiske rum. Den digitale sexismetrekant viser, hvordan forskellige typer af digital sexisme hænger sammen og bygger oven på hinanden. At sætte ind over for digital hverdagssexisme kan være med til at skabe en ændring i debatkulturen, som også kan have betydning for grovere sexisme og diskrimination. Herudover kan en ændring i den digitale kultur også forandre adfærden i den fysiske verden. 

Anbefalinger  

Formålet er at bidrage med anbefalinger til, hvordan man med moderation kan skabe et trygt digitalt rum, som er inkluderende for alle, samt mindske hverdagssexisme online og dermed også forebygge grovere sexisme og overgreb.   

De er særligt tiltænkt mediehuse og andre organisationer, der leder og anvender moderatorer på deres Facebook-sider. 

KVINFO anbefaler:  

• Opkvalificer moderatorer i viden om og håndtering af hverdagssexisme for at mindske subtile og grovere former for sexisme   

• Skab fælles viden, forståelse og retningslinjer om digital sexisme og hverdagssexisme ved brug af sexismepyramiden. Dette værktøj kan bruges til at analysere og kategorisere hverdagssexisme og sexistisk adfærd. Ved at sætte ind over for hverdagssexisme skaber man ikke kun et mere trygt miljø for brugerne i ens kommentarspor, men reducerer også voldsommere former for sexistiske ytringer. Det kan skabe mere tryghed, større deltagelsesmuligheder samt en strømlinet tilgang til moderation.  

• Styrk professionalisme, og implementer en systematisk moderationsstrategi for at skabe strømlinet og effektiv moderation 

• Implementer en moderationsstrategi, der etablerer tydelige faglige rammer og retningslinjer samt standardiserede procedurer for håndtering af forskellige overtrædelser. En sådan strategi vil medføre mere ensartet moderation på tværs af moderatorer og teams, samt en mere effektiv udnyttelse af moderatorernes ressourcer og kompetencer.   

• Brug synlig moderation for at fastslå rammer for den digitale debatkultur og forebygge uønsket adfærd i kommentarsporet 

• Anvend synlig moderation, hvor årsagen til indgreb forklares tydeligt. Denne transparens har større effekt end at fjerne indhold uden begrundelse. Når brugere kan se begrundelsen for moderationen, lærer de fællesskabets retningslinjer at kende og tilpasser deres adfærd derefter. Dette skaber på sigt et bedre debatmiljø, i modsætning til usynlig moderation, hvor indhold blot forsvinder uden mulighed for læring og uden potentiel ændring af normer og kultur for den digitale adfærd.   

• Skab klare retningslinjer og giv moderatorerne et tydeligt mandat  

• Øg ressourcerne til moderation og forbedre organiseringen af moderatorernes arbejde. En stærkere ledelsesmæssig forankring og prioritering er med til at skabe det nødvendige grundlag for at moderatorer i praksis kan forebygge og håndtere digital sexisme og hverdagssexisme.