Om KVINFO
KVINFO arbejder i krydsfeltet mellem viden, politik og praksis. Som videnscenter for køn og ligestilling skaber vi overblik over forskning og viden på området og bringer denne viden i spil bredt til beslutningstagere, medier, virksomheder, organisationer og offentligheden i Danmark og internationalt. Vi omsætter viden til forandring ved at udvikle værktøjer og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn.
Vi ser det som vores forpligtelse at skabe offentlig værdi ved for eksempel at påpege og respondere på væsentlige samfundsudfordringer, som vedrører køn og ligestilling direkte, eller hvor viden om køn er en nøgle til at skabe forandringer.
Bogstaverne i KVINFO står for: Køn, viden, information og forskning.
Vision
KVINFOs vision er frie, ligestillede og demokratiske samfund for alle uanset køn.
Med frit mener vi et samfund, hvor strukturer og normer understøtter individet i at udfolde sit fulde potentiale.
Med ligestillet mener vi, at alle får lige rettigheder og reelle muligheder for at deltage på lige fod i samfundet.
Med demokratisk mener vi de principper og processer, der giver lige adgang til samfundets kulturelle, sociale, politiske, økonomiske og institutionelle fællesskaber.
Mission
KVINFOs mission er på et vidensbaseret grundlag at fremme ligestilling mellem køn i en aktuel national og international kontekst.
Gennem udvikling og anvendelse af redskaber, vidensproduktion og -formidling samt fortalervirksomhed bidrager vi til norm-, kultur- og strukturændringer.
Medarbejdere og teams
KVINFO er en selvejende institution med egen bestyrelse. Den daglige ledelse varetages af direktør Henriette Laursen.
KVINFO har knap 35 ansatte, som til daglig arbejder i disse fem teams:
- Vidensteam
- Internationalt team
- Mentornetværk
- Kommunikation og politik
- Administration
Her kan du se et organisationsdiagram.
Bestyrelse
KVINFOs bestyrelse er ledet af Birgitte Qvist-Sørensen og har ti øvrige medlemmer og otte suppleanter.
Her finder du listen med bestyrelsesmedlemmer.
Bestyrelsens sammensætning og konstituering er bestemt i KVINFOs vedtægter. Du kan læse formaliteterne om bestyrelsen på dette link.