Krigen i Gaza er en voldsom påmindelse om, at kønsbaseret vold er et gennemgående våben i krig. Danmarks bør bruge sin plads i FN’s Sikkershedsråd til at sikre, at denne form for krigsforbrydelse ikke bliver overset. 

To år efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023, er vi nu vidne til en brutal krig, hvor langt de fleste ofre er civile – og hvor køn bruges som våben. 

Kønsperspektiver i krig er typisk – og groft sagt – delt i to: Mænd tager af sted til fronten, nogle – eller mange – bliver dræbt på slagmarken. Kvinder bliver drevet på flugt, udsat for overgreb og efterladt alene med ansvar for husholdningen, også hvis de ikke flygter.  

Disse gennemgående træk ses dog ikke i krigen mellem Israel og Hamas. Ikke mindst fordi befolkningen i Gaza kun i meget lille omfang kan forlade området.  

FN: Seksuel vold bruges systematisk 

Men én ting, der går igen gennem mange krige og væbnede konflikter i forhold til køn, ser vi også tydeligt i Gaza: seksuel vold.   

Voldtægt har historisk vist sig at blive brugt systematisk og strategisk i krige. Det skete i 1990ernes krige på Balkan og det sker i den væbnede konflikt i den Demokratiske Republik Congo.  

Ifølge FN er det veldokumenteret, at kønsbaseret vold også bliver brugt som våben i krigen i Gaza.  

FN-rapporten More than a human can bear (Mere end et menneske kan bære, red.) konkluderer, at seksuel og reproduktiv vold gennem krigen er blevet brugt systematisk som en metode til at dominere og ødelægge det palæstinensiske folk. 

Ydmygelse og dominans 

Ifølge rapporten bliver seksuel vold såsom voldtægt, ydmygelse og tvungen afklædning brugt af israelske sikkerhedsstyrker mod palæstinensere som en “standard operating procedure” (standardpraksis, red.).  

Rapporten dokumenterer blandt andet, at israelske sikkerhedsstyrker rutinemæssigt har udsat kvinder for seksuel chikane og trusler om voldtægt, især under arrestationer og ved checkpoints. 

Kvinder i israelsk varetægt er også blevet udsat for seksuelle overgreb og vold af fysisk karakter, og rapporten beskriver, hvordan det ofte er sket under afhøringer eller som en systematisk mishandling i fængsler. 

Ifølge et medlem af FN’s undersøgelseskommission, Chris Sidoti, bliver seksuel vold i krigen brugt til at destabilisere, undertrykke og dominere, og til at underminere det palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse. 

Seksuel vold brugt af begge parter 

Denne form for krigsførelse er også kendt og brugt af den anden side af den nuværende konflikt.  

Tilbage i foråret 2024 rapporterede FN, at der var “klare og overbevisende oplysninger” om, at “militante” brugte seksuel vold og seksualiseret tortur under angrebet den 7.oktober 2023 i Israel.  

Samtidig skrev de, at der var klare og overbevisende oplysninger om, at nogle af de gidsler, der blev ført til Gaza, blev udsat for forskellige former for seksuel vold, og at der var rimelig grund til at tro, at de tilbageværende gidsler fortsat blev udsat for seksuelle overgreb og tortur.  

Går ikke kun ud over kvinder 

Almindeligvis rapporteres der fra krigszoner om voldtægt og anden seksuel vold mod kvinder. Men mænd og drenge oplever det også.  

FN-rapporten fra i år om situationen i Gaza dokumenterer, hvordan mænd og drenge især bliver udsat for seksuelle overgreb og voldtægt i fængsler og under anden tilbageholdelse.  

Samtidig bruger Israelske sikkerhedsstyrker ifølge rapporten også andre former for kønsspecifik vold. Ud over overgreb tvinges kvinder for eksempel til at fjerne religiøs beklædning (for eksempel hijab) som en form for kulturel og kønsmæssig ydmygelse, og mænd og drenge bliver filmet og fotograferet, mens de udsættes for seksuelle overgreb. 

Overser ydmygelser mod mænd 

Forskere og juridiske fagpersoner understreger, at også selve den ydmygende del af seksuel vold har et kønsaspekt. Den tidligere anklager ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol (ICC), Luis Moreno-Ocampo, har udlagt det sådan, at voldtægt af kvinder er et spørgsmål om dominans og at knuse modstand, mens voldtægt af mænd har som mål at ødelægge mandens autoritet og mulighed til at lede. 

Her ligger sandsynligvis en af forklaringerne på, hvorfor den seksuelle vold mod mænd i vid udstrækning er ufortalt: Den angriber det traditionelle billede af en mand som en stærk beskytter, angriber eller leder.  

Forbrydelser mod menneskeheden 

Udover seksuel vold peger FN på, at såkaldt reproduktiv vold også systematisk bliver brugt til at udslette den palæstinensiske befolkning. Det sker, når sikkerhedsstyrker angriber fødeklinikker, blokerer adgang til reproduktiv sundhed som for eksempel prævention, og bruger sult som våben.  

Samlet konkluderer FN’s Uafhængige Internationale Undersøgelseskommission, at den seksuelle og reproduktive vold begået i Gaza opfylder kriterierne for forbrydelser mod menneskeheden: Den er systematisk, udbredt og rettet mod civile. Samtidig er der ikke dokumenteret nogen retsforfølgelse for forbrydelserne, og den straffrihed bidrager til, at der er tale om forbrydelse mod menneskeheden, hedder det.  

Den reproduktive vold – altså vold, som angriber menneskers mulighed for at bestemme over deres reproduktion – er et af de elementer i krigen i Gaza, som i september 2025 fik en uafhængig undersøgelseskommission under FN til at konkludere, at Israel begår folkedrab. Kommissionen fremhæver her fire elementer: drab, kropslig og mental skade, ødelæggende livsvilkår og forhindring af fødsler. 

Styrket indsats via Sikkerhedsrådet 

Danmark har netop nu en unik mulighed for at arbejde konkret imod disse forbrydelser, både i Gaza, Sudan, DR Congo og i de mange andre krige og væbnede konflikter, hvor kønsbaseret vold bliver brugt som våben. Det skyldes, at Danmark frem til 1. januar 2027 har plads i FN’s Sikkerhedsråd. 

Her kan Danmark øve sin indflydelse for at nedbringe forbrydelserne mod civile. Det kan helt oplagt ske ved at sætte fokus på to helt centrale FN-resolutioner. 

De stort set oversete forbrydelser mod mænd er omfattet af FN-resolution, nummer 2106 fra 2013, der for første gang eksplicit nævner mænd som ofre for seksuel vold i krig. 

For kvinders vedkommende gælder den mere kendte resolution 1325, som har overskriften Kvinder, fred og sikkerhed fra 2000. Den arbejder Danmark allerede med i hele seks ministerier og med forholdsvis stor bevågenhed også internationalt. 

“Rettigheder bliver ikke suspenderet i konflikt” 

“Danmark burde gå forrest her. Vi bør sikre, at disse krigsforbrydelser hverken bliver overset eller fortsætter,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.  

Hun understreger, at menneskerettighederne gælder for os alle, og at vi også, når krigen raser, skal stå fast på, at de er grundlæggende. 

“Rettigheder bliver ikke suspenderet i konflikt. Tværtimod er de skabt til at beskytte os, når stater og systemer svigter. Vi må insistere på, at det også gælder i Sudan, DR Congo, på den besatte Vestbred og i Gaza. Overalt. For mig at se er det ikke et politisk spørgsmål, men helt nødvendigt at fastholde fundamentale rettigheder. Det skal Danmark stå fast på i Sikkerhedsrådet.”