Unges mistrivsel er også et spørgsmål om køn

Baggrund

Undersøgelser viser, at op mod halvdelen danske unge mistrives, og det er velunderbygget, at forventninger til køn påvirker unges trivsel og muligheder.

I KVINFO sætter vi fokus på køn i mistrivsel, fordi kønnede forventninger begrænser unges personlige og faglige muligheder og frihed.

Kønnede forventninger har ikke bare stor betydning for børn og unges mistrivsel, men påvirker også unges uddannelsesvalg. Forventninger til køn er en af de primære årsager til, at Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Vi ved fra undersøgelser, at mistrivslen er særligt høj blandt drenge på uddannelser, hvor piger er i klart overtal og omvendt blandt piger på uddannelser, hvor drenge er i klart overtal. Vi ved også at netop de elever, der tilhører minoritetskønnet på en uddannelse er i langt højere risiko for at falde fra på uddannelser.

Samtidig ser vi, at der er størst mangel på arbejdskraft i de mest kønsskæve fag, som eksempelvis blandt pædagoger, sygeplejersker, håndværkere og ingeniører.

Der er store individuelle og samfundsøkonomiske gevinster at hente ved at skabe gode muligheder for, at unge kan realisere deres potentiale fri for kønnede forventninger og begrænsninger. Det vil løfte de unges trivsel og sikre mere arbejdskraft i de fag, der efterspørger det mest.

KVINFO anbefaler at:

• Børne- og undervisningsministeren sætter fokus på køn i mistrivselskrisen blandt unge på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser, når ministeriet og Folketinget skal udforme kommende politiske tiltag. I dette notat fremsætter KVINFO en række konkrete anbefalinger til, hvordan det kan gribes an.

Potentialegruppen handler også om køn

Overgangen fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse kan være vanskelig, og for nogle endda så svær, at de ikke får en højere uddannelse end folkeskolen. Det gælder især drenge og mænd fra lavindkomstfamilier, og tendensen har været stigende de seneste år. Undersøgelser viser, at unge uden højere uddannelse end folkeskolen også i højere grad mistrives, og at forventninger til køn bidrager til denne mistrivsel.

For at løse mistrivselskrisen, bør der således være et stærkt blik for netop den gruppe af unge, der aldrig får en uddannelse. Nye tal fra Styrelsen for It og Læring (STIL) viser, at andelen af unge mellem 15-24 år uden uddannelse eller arbejde er steget til knap 43.000 i 2023 fra cirka 42.000 i 2022. Gruppen kaldes også for potentialegruppen.

Der er flest drenge i den såkaldte potentialegruppe, og mange af dem kommer fra lavindkomsthjem. Undersøgelser viser, at unges socioøkonomiske baggrund spiller en større ­rolle for drenges karaktersnit og muligheder for uddannelse end for pigers. I familier, hvor forældrene ikke har en uddannelse, er det altså endnu sværere for drenge at få en uddannelse, end det er for piger.

Det er vigtigt at politikere, embedsværk og fagfolk tager højde for de kønnede og socioøkonomiske faktorer, der spiller ind i de unges liv og påvirker deres trivsel.

KVINFO anbefaler, at:

• Uddannelses og forskningsministeren sikrer, at der i diplomuddannelsen i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, indgår viden om køn, ubevidste bias og stereotype forventninger. Samtidig bør viden om kønnede og socioøkonomiske barrierer indgå som en obligatorisk del af pensum på hoveduddannelsen.

Kønnede forventninger skaber kønnede uddannelsesveje

Få unge vælger ungdomsuddannelser, der bryder med de traditionelle forventninger til, hvilke uddannelser piger og drenge typisk vælger, og det kan påvirke deres trivsel negativt. Undersøgelser viser, at studievejlederne i folkeskolen ubevidst vejleder unge drenge og piger forskelligt, når de skal vejlede om valg af ungdomsuddannelse. Det betyder, at unge vælger ungdomsuddannelse efter forventningen til deres køn, selv om de måske drømmer om en anden uddannelse. Det spiller ind i rekrutteringskrisen, for mange af de fag, hvor der mangler arbejdskraft (pædagog, sygepleje og håndværk), er meget kønsopdelte. Det er derfor vigtigt, at unge vejledes om alle uddannelsesmuligheder uanset køn – både for de unges skyld, men også for samfundet, da vi risikerer, at en masse talent går tabt.

Men der mangler viden om køn på studievejledernes uddannelse, og der udbydes ikke fag om forventninger til køn og ubevidste bias. I praksis betyder det, at studievejledere mangler konkrete metoder til at udfordre kønsforventninger med. Det er vigtigt, at studievejlederne får adgang til mere viden og bedre værktøjer til at arbejde med køn, for studievejledning har en stor effekt på unge.

KVINFO anbefaler, at:

• Børne- og undervisningsministeriet udarbejder inspirationsmateriale til den kommunale ungeindsats med eksempler til at iværksætte en samtale fri for kønnede forventninger, som vejlederne kan tage afsæt i.

Ligesom studievejledere, mangler læringskonsulenterne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) også adgang til værktøjer, der kan modvirke kønsstereotyper. Her bør køn indtænkes for eksempel i skoleudvikling på de gymnasiale uddannelser.

KVINFO anbefaler, at:

• Børne- og undervisningsministeren sikrer, at læringskonsulenterne på erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser har viden om køn og ligestilling og værktøjer til at gøre op med stereotype forventninger til kønnene i deres arbejde på uddannelserne. Det er også vigtigt, at læringskonsulenterne har forståelse for, hvad det kan betyde for trivsel og læring, når en elev tilhører et minoritetskøn.

Kønsskævhed på erhvervsuddannelser: mistrivsel og frafald

Erhvervsuddannelserne er præget af en markant kønsskævhed: På teknologi, byggeri og transport er 94 procent af de studerende mænd, mens der på uddannelser rettet mod omsorg, sundhed og pædagogik er 86 procent kvinder.

Vi ved, at kønsskævheden har personlige konsekvenser for den enkeltes trivsel, og tilhørsforholdet til faget. Forskning i trivsel og frafald for minoritetskøn på erhvervsuddannelser peger på, at studiemiljøet er dårligere og frafaldet større for elever af minoritetskøn. Kvindelige minoritetsstuderende har 74 procent øget frafald, mens mandlige har 38 procent øget frafald.

Det skyldes flere faktorer, herunder et svagere tilhørsforhold for det underrepræsenterede køn og en følelse af fremmedhed i forhold til flertallets sociale normer og fagkultur.

Kvinder i mandsdominerede fag udsættes også oftere for unødig seksuel opmærksomhed og seksuel chikane på grund af deres køn. De har langt sværere ved at finde en praktikplads end deres mandlige medstuderende. De møder hårde og kønsstereotype kommentarer om deres faglige evner og mange oplever, at de skal arbejde ekstra hårdt for at bevise, at de er ligeså gode som mændene.

KVINFO anbefaler, at:

• Børne- og undervisningsministeren fremmer en mere inkluderende og mangfoldig kultur ved at:

1. Udarbejde et inspirationskatalog med gode eksempler til uddannelsesinstitutionerne.
2. Nedsætte en enhed, der assisterer uddannelsesinstitutioner med mangfoldighedsarbejde.
3. Afsætte en pulje til erhvervsskoler med midler til at udvikle og udbrede gode praksisser for øget kønsbalance.

• Børne- og undervisningsministeren ændrer erhvervsuddannelseslovens § 22, sådan at den sikrer, at seksualundervisning på erhvervsuddannelser bliver obligatorisk på samme vis, som det er besluttet for de gymnasiale uddannelser. Seksualundervisningen bør timesættes for at udvikle de unges forståelse af grænser og samtykke og nedbryde kønsstereotyper, victim blaming, voldtægtsmyter og homo-, bi- og transfobi.

Kønnede forventninger i gymnasiet er en udfordring for unges trivsel

Ekspertgruppen for køn peger på, at køn spiller en selvstændig rolle for, hvor sandsynligt det er, at unge færdiggør en gymnasial uddannelse. Når unge mødes af stereotypiske kønsforventninger, påvirker det deres trivsel negativt.

Vi ved, at lærernes forventninger til de unge spiller en stor rolle: Kønnede forventninger kan have en forstærkende negativ effekt på den faglige indsats, mens positive forventninger derimod har stor betydning for den enkeltes tiltro til egne evner. Piger opleves af lærere som mere aktive i undervisningen og motiverede for skolearbejdet end drenge, fordi de lettere opfylder de traditionelle normer og forventninger til skoleadfærd. Alligevel udviser piger en lavere tiltro til egne faglige evner, og de har i højere grad end drenge brug for hjælp til at finde frem til, hvad deres styrker og interesser er, særligt  de ikke ligger i typiske kvindefag. Flere undersøgelser peger desuden på, at drenge og piger har forskellige tilgange til at tage ansvar for deres egen læring i gymnasiet.

Undersøgelser viser også, at unges behov for at kunne spejle sig i andre på deres uddannelse påvirker deres uddannelsesvalg, og at det har en stor indflydelse på de unges trivsel, at de efterfølgende oplever at være en del af fællesskabet.

Men det kan være svært, for også på de gymnasiale uddannelser er der en markant kønsskævhed. Piger vælger i højere grad de almene gymnasier (piger udgør 61 procent af eleverne på STX), mens drenge foretrækker de tekniske og handelsorienterede gymnasier (drenge udgør 74 procent af eleverne på HTX og 57 procent for HHX).

Den markante kønsskævhed risikerer at forstærke minoritetskøns følelse af ikke at passe ind. Og det kan påvirke deres beslutning om at droppe ud. I den årlige trivselsundersøgelse på de gymnasiale uddannelser for 2024 udtrykker 14,1 procent af pigerne på HTX, at de seriøst har overvejet at droppe ud på grund af sociale sammenhænge. For drengene udgør andelen 8,6 procent.

Den årlige elevtrivselsundersøgelse viser også, at cirka 13 procent af de unge på de gymnasiale uddannelser inden for det seneste år er blevet udsat for uønsket seksuel opmærksomhed af andre elever eller ansatte på skolen.

KVINFO anbefaler, at:

• Børne- og undervisningsministeren ændrer undervisningsmiljølovens §§ 1.b og 1.c, så det klart fremgår af loven beskytter eleverne mod alle former for chikane og seksuel chikane, herunder enkeltstående hændelser. I undervisningsmiljølovens § 7 skal spørgsmål om chikane og seksuel chikane tilføjes.
• Børne- og undervisningsministeren sikrer, at viden om køn og diversitet bliver en del af grundfagligheden på pædagogikum, så alle gymnasielærere og lærere på erhvervsuddannelser kan arbejde professionelt med de udfordringer, eleverne kan møde på gymnasiet. Ministeriet bør desuden i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) indgå i dialog med de universiteter, der udbyder pædagogikumuddannelsen, om hvordan den kan indeholde viden om køn og ligestilling, samt give indsigt i metoder til at takle forventninger til køn også i undervisningen.

EPX – det erhvervs- og professionsrettede gymnasie

Det er vigtigt, at det nye gymnasium, EPX, ikke overser faktorer som skæv kønsbalance og kønnede uddannelsesvalg, der kan medvirke til den stigende mistrivsel.

Den gymnasiale erhvervs- og professionsrettede EPX skal styrke trivslen og sociale fællesskaber, som unge hidtil har kunne manglet på erhvervsuddannelserne. Reformudspillet nævner dog hverken  “køn” eller “ligestilling” en eneste gang. Samtidig risikerer faglinjerne ’Velfærd og sikkerhed’, ’Håndværk og teknik’ og ’Handel og kontor’  at få et stærkt kønnet præg. Dermed kan intentionen om at skabe bedre trivsel få svære vilkår.

Flere peger på, at EPX vil ramme kønsmæssigt, socialt, etnisk og geografisk skævt , fordi karakterkravet til STX og HHX med indførslen af EPX hæves fra 5 til 6, og HF og 10. klasse nedlægges. Særligt den gruppe af unge drenge, der er dobbelt udsatte på grund af forventninger til deres køn og socioøkonomiske baggrund kan forventes at blive ramt.

KVINFO anbefaler, at:

• Børne- og undervisningsministeren inkluderer et køns- og ligestillingsperspektiv i løbende evalueringer af EPX-reformen.
• Børne- og undervisningsministeren sikrer, at køn og ligestilling skrives ind i formålsparagraffen for EPX, så det fremgår tydeligt, at arbejdet med at fremme ligestilling og undgå kønsstereotype forventninger er en vigtig del af uddannelsens opbygning.