KVINFOs direktør, Henriette Laursen, skriver:

Danmark ser her i 2025 en alarmerende stigning i antallet af kvindedrab. Foreløbig er der registreret 20 drab på kvinder med kønsrelateret motiv, hvilket er langt over årsgennemsnittet.

En stor del af kvindedrab er partnerdrab, hvor kvinden bliver slået ihjel af en partner eller tidligere partner. Motivet er ofte jalousi, og drabet sker ofte efter skilsmisse.

Det er faktorer som magt, afmagt, afvisning, forsmåelse og tab, der er på spil. Hvis man er vokset op med en forestilling om at have magt og ret til at kontrollere et andet menneske, så kan reaktionen blive hård og voldelig, når det viser sig ikke at holde stik.

En europæisk undersøgelse af kønsbaseret vold viser, at 47,5 procent af danske kvinder har været udsat for fysisk vold, trusler og/eller seksuel vold i løbet af deres liv. For 25,7 procent af kvinderne er voldsudøveren en partner eller tidligere partner. Tallene for Danmark er væsentligt højere end EU-gennemsnittet.

I Danmark kan vi dårligt bryste os af at være et foregangsland for ligestilling, når vi samtidig har så høje tal for kvindedrab og vold mod kvinder. Det er paradoksalt og selvmodsigende.

Heldigvis er mange politikere begyndt at tage kvindedrab og partnervold mere alvorligt. En national strategi til bekæmpelse af partnerdrab og -vold, en partnerdrabskommission, bedre opsporing, bedre myndighedssamarbejde og bedre data og registrering af partnervold er alle forslag på den politiske dagsorden.

De mange forslag er nødvendige og velkomne. Men de adresserer ikke, at kvindedrab er den mest ekstreme konsekvens af farlige, forsimplede idealer for køn. Rå og voldelig maskulinitet er en trussel for alle, uanset køn. Vi ser det i voldsstatistikkerne og i fængslerne.

De mange partnerdrab mod kvinder sker ikke i et vakuum. De sker, når nogle mennesker gives den vrangforestilling, at kvinder er underordnet mænd, og at mænd kan og må eje og kontrollere kvinder.

Forskning viser, at vores yngste helt ned i vuggestue- og børnehavealderen behandles forskelligt alt efter køn. Piger forventes at være omsorgsfulde og tilpasningsdygtige og får hurtigere hjælp til at løse konflikter. Drenge forventes at være stærke, dominerende og i højere grad at løse konflikterne selv. Det kan lyde harmløst, men det er det ikke. Det baner vejen for kønnede forventninger, som følger os hele livet. Og som kan have alvorlige konsekvenser, fordi de skaber grobund for ulige og farlige relationer.

Det gælder også de subtile former for sexisme, som mange unge og voksne møder i deres digitale hverdag. Det kan være stereotype kommentarer, nedladende bemærkninger eller vittigheder, der måske virker uskyldige, men som er med til at forme vores syn på køn. Det er dybt skadeligt, når vi som samfund lader stå til – i stedet for at lære alle mennesker, at vold aldrig er acceptabelt, og at ingen mennesker skal kontrolleres eller ejes.

Hvis vi for alvor vil forebygge kvindedrab, skal vi være modige og arbejde med alle de faktorer, som gør drabene mulige.

I KVINFO anbefaler vi regeringen at tage tidlig forebyggelse langt mere alvorligt. Skoler og daginstitutioner skal have pligt til at modvirke kønnede stereotyper, og ansatte i daginstitutioner og skoler skal have viden og konkrete redskaber til at forebygge forskelsbehandling.

Indsatsen er særlig påkrævet i en tid, hvor drenge og unge mænd i vidt omfang udsættes for kvindefjendsk indhold online. Vi har et unikt momentum netop nu til at gøre op med de skadelige påvirkninger, som unge mænd møder online i dag.

Jeg opfordrer derfor også digitaliseringsministeren til at tage det digitale trusselsbillede meget alvorligt. Ministeriet bør kulegrave området og i samarbejde med europæiske kolleger finde frem til, hvordan vi beskytter vores børn og unge bedst muligt mod kønnet had på nettet.

En tidlig systematisk og kønsfaglig indsats er afgørende, hvis vi vil gøre op med kvindedrab.

Teksten blev bragt som et debatindlæg den 22. oktober 2025 i Kristeligt Dagblad.